brian erickson XFneC rHR48 unsplash 1024x613 - Det skal du have på, når du løber om vinteren

Det skal du have på, når du løber om vinteren

At løbe er ikke kun en aktivitet, der kan udøves, når vejret er varmt og tørt. Det er også en glimrende motionsform, når det regner, sner og er koldt. Som du sikkert har hørt, findes der ikke dårligt vejr. Men der findes dårlig påklædning i forhold til vejret. Hvis du vil løbe om vinteren, skal du altså bare vælge det rigtige løbetøj til mænd eller løbetøj til kvinder. 

Tips til valg af løbetøj til de kolde måneder

For at du kan præstere dit bedste og få mest muligt ud af dine løbeture, skal du have behageligt løbetøj på. Det betyder, at du skal vælge løbetøj, der holder dig varm. Dog er det vigtigt, at tøjet også gør det muligt for din krop at ånde.

De fleste dage om året er det helt fint at løbe i shorts, en T-shirt, strømper og sko. Men i takt med at det bliver koldere, skal der mere til. I de koldere måneder er der mere brug for lange tights og langærmede løbebluser. 

Når først temperaturen begynder at tage et dyk, er det desuden værd at overveje at tage termoundertøj på under dit løbetøj. En vindtæt løbejakke er ligeledes en mulighed. Derudover findes der flere typer af lækre veste og isolerende bluser, der er gode til løb.  

Du skal ydermere huske, at det ikke vil være behageligt at løbe, hvis du har alt for meget tøj på. Det kan godt være, at du fryser en smule i starten. Men du får lynhurtigt varmen, når først du går i gang med at løbe. Og så er det ikke rart at have for meget tøj på.