philipe cavalcante xe68QiMaDrQ unsplash 1024x1024 - Solbriller der klæder din ansigtsform

Solbriller der klæder din ansigtsform

Solens stråler begynder så småt at vise sig oftere. Et par smarte solbriller er ikke kun praktiske, de pifter også dit outfit op, så du ser smart og hip ud, når sommeren rigtig byder på udeliv.

Men hvilke solbriller skal du gå efter ved næste køb? Skal det være solbriller med styrke eller uden? Og hvilke modeller passer bedst til din ansigtsform?

Ovalt ansigt

Har du et ovalt ansigt, så er du så heldig, at du kan bære stort set lige de solbriller, som du vil, da der ikke er nogle brilleformer, som vil sidde forkert på dit ansigt. Med et ovalt ansigt er din hårgrænse rund og din pande er bredere end kæben. Gå efter for eksempel store stel der fremhæver dine kindben. Du kan også vælge et par solbriller med detaljerede stænger, som gør at din tinding syner større.

Firkantet ansigt

Har du tydelige linjer og et firkantet kæbeparti, skal du gå efter solbriller med bløde kanter og en skrå facon mod hagen. Hold dig fra kantede stel, da de vil fremhæve dit i forvejen markerede kæbeparti. Ønsker du at få dit ansigt til at syne mindre firkantet, skal du gå efter runde, ovale eller cat-eye modeller.

Hjerteformet ansigt

Med et hjerteformet ansigt kan du bære de fleste typer solbrillestel. Reto inspirerede solbriller giver dit ansigt karakter. Sørg for ikke at vælge modeller med al for meget pynt og detaljer foroven. Vælg i stedet nogle der leder opmærksomheden nedad.

Rundt ansigt

Hvis du har et rundt ansigt, så skal du gå efter et par solbriller med stel, der er bredere end dit ansigt. Sørg for ikke at bære runde solbriller, men vælg i stedet en stelform der frem linjerne i dit ansigt som for eksempel firkantede og rektangulære stel.