Hvis du er blevet ramt af en hjerneskade eller er pårørende til en hjerneskadet, ved du, at det ændrer på hele personens liv. Der er mange ting, som ikke længere kan lade sig gøre, og det kræver masser af træning og rehabilitering for at komme tilbage til den, man engang var.
Hos Vejlefjord Rehabilitering tilbyder de rehabiliteringsophold med fokus på hjerneskaderamte personer for at give dem træning, redskaber og strategier til at komme tilbage til en velfungerende hverdag. Behandlingen er specialiseret og har til formål at give et værdibaseret ophold.
Hjerneskaderamte skal nemlig lære at acceptere, at hverdagens gøremål ikke kan gøres på samme måde som før skaden. Det kan være svært at acceptere, men med en værdibaseret rehabilitering hjælper Vejlefjord Rehabilitering patienterne med at opstille graduerede mål. De snakker med patienterne og lærer at forstå deres værdier, hvilket giver de bedste resultater.
Intensiv træning er altafgørende
Mennesker med hjerneskader har hver deres vanskeligheder, hvorfor opholdet tilrettelægges alt efter ønsker og behov. Dog har de fleste ophold til fælles, at intensiv træning er altafgørende, hvis patienterne skal have mulighed for at blive så selvhjulpne som muligt. Derfor fokuserer Vejlefjord Rehabilitering på træning hele døgnet rundt – også selvom det er nat.
Alle patienter træner minimum tre og en halv time om dagen. Træningsprogrammet er lavet ud fra tests, undersøgelser og samtaler med patienten for at skabe det helt rigtige program. Formålet med opholdet på Vejlefjord Rehabilitering er, at det skal være muligt at vende tilbage til et mere selvstændigt liv, hvor man ikke længere er afhængig af lige så meget hjælp som før, man begyndte opholdet.