pierre chatel innocenti pxoZSTdAzeU unsplash 1024x683 - Lampen over spisebordet

Lampen over spisebordet

Der skal selvfølgelig hænge en flot lampe over spisebordet, som ikke kun giver god og behagelig belysning over bordet, men også bidrager til en elegant indretning. Der findes et utal af smukke lamper, og det kan være utroligt svært at vælge den rigtige. En spisebordslampe må gerne være ekstraordinær – med andre ord gør det ikke noget, hvis spisebordslampen er det første øjet fanger, når du kommer ind ad døren.

4 bud på den rette spisebordslampe

Du får her fire gode bud på designklassikere, som vil være et ikonisk valg over spisebordet.

PH lamper – Koglen

Her er der tale om en ikonisk, iøjefaldende og ekstraordinær lampe, som aldrig nogensinde går af mode. Du kan vælge den i forskellige, smukke farver, alt efter hvad der passer bedst i din bolig. Koglen er en investering, som kan følge dig resten af livet.

Louis Poulsen – Radiohus pendel

Her får du en lampe i et klassisk design, som vil forblive tidløst. Lampen udsender et behageligt og roligt lys, og lampen fås i flere størrelser, så du kan skabe dit eget lille kunstværk ved at kombinere flere.

Verner Panton – Globen

Denne lampe er lidt ekstra speciel med sine mange små detaljer og kombinationen af farverne. Her er der tale om en lampe, der er tidløs på en helt særlig og moderne måde. Den vil bidrage til et rent og minimalistisk look i boligen.

Fritz Hansen – Orient pendel

Dette design er gennemført med sine bløde former, der nærmest leder tankerne hen på en regndråbe. Lampen fås i flere farver, og du kan eksempelvis vælge kobberdetaljer for at sætte prikken over i’et.