Hvorfor er så mange af os følelsesmæssigt afmarcheret? Der var engang, hvor vi dyrkede næstekærlighed, og vores kulturforbrug bestod af store dramaer. I dag er det ikke unormalt at se personer med en grædeblokade.

 

Og selvom det måske lyder tiltrækkende, ikke at gå rundt i et væld og fælde tårer til højre og venstre, er det ikke tilfældet. Gråd fungerer nemlig som en vigtig ventil for kroppen, det er her kroppen lukker en masse stress ud. Men derudover er det også et udtryk for noget mere.

 

Når vi får en grædeblokade, får vi lagt et tungt tæppe ned over hele vores følelsesspekter. Det betyder, at vi ikke bliver meget kede af det, men vi bliver heller aldrig meget glade. Folk med grædeblokade vil opdage, at forelskelsen kan være nøglen der bryder hele følelseslåsen op. Følelserne strømmer ud ad kroppen.

 

Men er det en proces, vi kan hjælpe på vej i det daglige? Naturligvis, vi skal bare dyrke de store følelser mere, end vi gør i dag.

 

Man kan hele tiden minde sig selv om den verden der ligger uden for ens hjem. Pil de intetsigende Poul Pava malerier ned, og skift dem ud med fotokunst plakater. Fotokunst er noget, der hurtigt tænder en medmenneskelighed i os. Aviser bruger den for eksempel til at sætte ansigt, på dem, der har det værre end os selv.

 

Det kan også være, at følelserne skal hjælpes på vej. Her vil de være en idé at dykke ned i litteraturen. Tag fat i klassikkerne. I gamle dage var der nemlig en tradition for ikke at underspille følelserne, tværtimod. Der blev malet store, verbale malerier af tragedier og kærlighedshistorier. En dyd, moderne forfattere desværre har bevæget sig væk fra.

 

Følelserne er en vigtig del af vores liv, frygt dem ikke.