pexels karolina grabowska 5978715 1024x683 - Indret dit hjem i ægte nordisk stil

Indret dit hjem i ægte nordisk stil

Vi er i norden kendt for at have en indretning, der er enkel og minimalistisk, med stærke design-klassikere som y-stolen og Wegners spisebordsstole ved spisebordspladsen.

 

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark godt kan lide at leve efter en vis standard, hvad angår indretning. Vi går meget op i, at vores hjem afspejler, hvem vi er. Vores hjem skal være et sted, vi kan ånde ordentligt ind og ud, og hvor vi selvfølgelig føler os hjemme.

 

Nordiske musts

Hvis står og skal indrette og søger inspiration i den nordiske stil, er der nogle klassiske elementer, som du må overveje.

 

Spisebord

Spisebordet er den plads, hvor familien samles til middag. Det er her, vi deler sjove historier fra dagen og skaber sammenhold i familien. De klassiske middagsborde, som ofte ses rundt omkring i de nordiske hjem, er ofte minimalistiske. Derfor er der mange danskere, der har et flot spisebord i træ og et par behagelige spisestole, der passer til bordet.

 

Husk: Less is more

Mange danskere indretter deres hjem efter ”less is more” princippet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at du skal prøve at minimere, hvor mange forskellige ting du har i hjemmet.

Prøv derfor at undgå for mange forskellige slags indrammede billeder, gulvtæpper og reolsystemer. Find et par enkelte designs, og hold dig til dem. Det vil skabe mere sammenhæng i din indretning, og enhver vil kunne se, at du har tænkt over, hvordan du har indrettet dig.

Derudover må du også begrænse, hvor meget nips du har rundt omkring. Den nordiske stil er som sagt ret minimalistisk, men vi har det også en gang imellem med, at falde for små, fine og finurlige ting. Prøv at begrænse dine impulskøb af de små nips, du går og forelsker dig i.